Sygedage i vuggestuen: Når dit barn er sygt

Klokken er 6.15. Dit barn har sovet uroligt, næsen løber, og kinderne er lidt for varme. Du står med termometeret i den ene hånd og telefonen i den anden og regner i hovedet: Hvem holder fri i dag? Hvad med mødet klokken ni? Og er det overhovedet sygt nok til at blive hjemme? Hvis du kender den morgen, er du langt fra alene. Sygedage er en helt almindelig del af livet med et barn i vuggestue – især i efterårs- og vintermånederne.

Når sygdomssæsonen rammer

Når små børn starter i vuggestue, møder de pludselig mange nye børn, voksne – og bakterier og virus. Derfor oplever mange familier, at især det første år byder på den ene forkølelse efter den anden. Det kan føles uendeligt, men det er ikke et tegn på, at noget er galt.

Børn får lettere feber end voksne, og de fleste infektioner hos små børn skyldes virus, som kroppen selv klarer. Hver gang bygger dit barns immunforsvar lidt mere modstandskraft op.

Husk også, at alle børn er forskellige. Nogle børn kommer let igennem vinteren, mens andre fanger alt, hvad der går rundt. Begge dele er helt normalt.

Snotnæse eller syg? Sådan kan du vurdere det

En løbende næse alene er sjældent grund til at blive hjemme. Hos mange vuggestuebørn er snot nærmest en fast del af vinteren. Det afgørende er ikke snottet, men hvordan dit barn har det generelt – det, som sundhedspersonale kalder almentilstanden.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er et barn rask nok til at komme i vuggestue, når det:

• er feberfrit

• har upåvirket almentilstand

• kan deltage i dagens aktiviteter uden at kræve særlig omsorg og pasning – fx lege ude og tage med på tur

Tegn på, at dit barn ikke har det godt, kan være, at det er mat, pylret, uroligt eller græder mere end normalt, spiser og drikker mindre, eller ikke har lyst til at lege. Et barn med snotnæse, som spiser sin havregrød, griner og vil ud i sandkassen, kan som regel godt komme afsted. Et barn, der hænger på armen og bare vil ligge i sofaen, har brug for at være hjemme – også selvom termometeret ikke viser feber.

Feber og hvornår dit barn kan komme tilbage

Et barn har feber, når temperaturen er 38,0 grader eller derover, målt i endetarmen. Med feber skal dit barn blive hjemme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det kan være en god idé at lade barnet blive hjemme i mindst én dag, efter at det er blevet feberfrit. Kroppen har brug for lidt ekstra tid til at komme sig, og et barn, der kommer for tidligt tilbage, har større risiko for at blive sygt igen.

Ved maveinfektion med opkast og diarré må dit barn komme tilbage, når det er rask, og afføringen er normal igen. Ved Roskildesyge (norovirus) anbefales det dog at blive hjemme i to dage, efter at opkast og diarré er stoppet.

Enkelte sygdomme har særlige regler. Er du i tvivl, så spørg vuggestuen eller din egen læge.

Sådan melder du dit barn syg

De fleste vuggestuer ønsker, at du melder sygdom så tidligt som muligt – ofte via Aula eller en anden app, eller ved at ringe. Tjek, hvad jeres vuggestue foretrækker.

Skriv gerne kort hvad dit barn fejler, f.eks. feber, opkast eller noget smitsomt. Så kan personalet holde ekstra øje med de andre børn. Du behøver ikke en lang forklaring.

Hvis dit barn bliver sygt i løbet af dagen, ringer vuggestuen til dig, så du kan hente det hjem. Det kan være stressende midt i en arbejdsdag, men et sygt barn har brug for ro og omsorg, som er svær at give i en travl vuggestue.

Den dårlige samvittighed – over for alle på én gang

For mange forældre er det ikke sygdommen, der er det sværeste. Det er klemmen. Du har dårlig samvittighed over for dit barn, fordi du overvejede, om det kunne klare en dag mere. Over for dine kolleger, fordi det er tredje gang på en måned. Og over for dig selv, fordi du er træt og egentlig bare savner en almindelig hverdag.

De følelser er helt normale, og de siger ikke noget om, hvor god en forælder eller medarbejder du er. Små børn bliver syge.

Er du bekymret for dit barn, så ring altid til din egen læge eller lægevagten.