Mit barn vil ikke i vuggestuen- Hvad gør jeg?

Lotte Marx Lorenzen·6 min læsning

Det kan gøre ondt i hjertet, når dit barn ikke vil i vuggestue og viser modstand mod at skulle afsted. Som forælder kan det vække både bekymring, usikkerhed og dårlig samvittighed. Men hvad kan ligge bag barnets reaktioner, og hvordan kan du bedst støtte dit barn? Her får du viden om de mest almindelige årsager og gode råd til at skabe tryghed og trivsel i vuggestuens hverdag.

Hvorfor vil mit barn ikke i vuggestue?

Når et barn reagerer med gråd eller modstand ved tanken om vuggestuen, er det vigtigt at huske, at barnet kommunikerer gennem sine handlinger og følelser. Barnet kan endnu ikke altid sætte ord på, hvad der er svært. Derfor er det vores opgave som voksne at være opmærksomme på barnets signaler og undersøge, hvad det forsøger at fortælle os.

Separationsreaktioner – når det er svært at sige farvel

Små børn knytter sig tæt til deres forældre og andre betydningsfulde voksne. Derfor kan det være svært at skulle adskilles fra mor eller far om morgenen.

Barnet forstår endnu ikke nødvendigvis tiden på samme måde som voksne. Selvom du fortæller, at du kommer igen senere, kan det være svært for barnet at forstå og finde tryghed i.

Gråd, at barnet rækker armene ud efter dig eller klamrer sig fast, kan være udtryk for et naturligt behov for nærhed og tryghed.

Udviklingsperioder – når der sker meget på én gang

Små børn gennemgår store udviklingsmæssige forandringer. De lærer nye færdigheder, udvikler deres sprog, bliver mere selvstændige og begynder at forstå verden på nye måder.

I perioder, hvor der sker meget i barnets udvikling, kan barnet have brug for ekstra nærhed og omsorg. Det kan betyde, at et barn, som tidligere har været glad for vuggestuen, pludselig reagerer med gråd eller modstand.

Træthed og mange indtryk

En dag i vuggestuen byder på mange oplevelser, lyde, mennesker og aktiviteter. For små børn kan det være krævende at være en del af et fællesskab med mange indtryk.

Hvis barnet er træt, har sovet dårligt eller har brug for mere ro, kan det påvirke overskuddet til at være i vuggestuen. Nogle børn reagerer også på dagens mange indtryk, når de kommer hjem, hvor de kan have brug for ekstra nærhed og færre krav.

Forandringer i hverdagen

Børn har ofte glæde af genkendelighed og faste rutiner. Derfor kan forandringer i hverdagen påvirke barnets følelse af tryghed.

Det kan eksempelvis være efter en ferie, sygdom, en periode hjemme med forældrene eller ændringer i familiens hverdag.

Selvom barnet tidligere har været glad for vuggestuen, kan det have brug for tid og støtte til at finde tilbage til de kendte rutiner.

Relationerne i vuggestuen

Trygge relationer til de voksne er afgørende for barnets trivsel. Hvis barnet er ved at lære nye voksne at kende, har skiftet primærpædagog eller endnu ikke føler sig helt trygt i relationerne, kan det påvirke barnets lyst til at komme i vuggestue.

Det er vigtigt, at barnet oplever voksne, som er nærværende, tilgængelige og opmærksomme på dets behov.

Hvad kan du gøre som forælder?

Når dit barn ikke vil i vuggestue, handler det først og fremmest om at skabe tryghed og forudsigelighed omkring barnets hverdag.

Skab en genkendelig afleveringsrutine

Børn har glæde af at vide, hvad der skal ske. Prøv derfor at skabe en fast struktur om morgenen, hvor afleveringen foregår nogenlunde på samme måde hver dag.

Det kan eksempelvis være, at I hænger overtøjet op, siger godmorgen til en voksen, finder en bog eller leger lidt, inden I siger farvel.

Når barnet genkender rutinen, bliver overgangen fra hjem til vuggestue ofte mere overskuelig.

Vær tydelig og kærlig i din afsked

Fortæl barnet, at du går nu, og at du kommer igen senere. Undgå at snige dig væk, da barnet ellers kan blive usikkert på, hvornår du forsvinder.

Du kan eksempelvis sige:

“Jeg kan godt se, at du bliver ked af det. Nu skal jeg på arbejde, og senere kommer jeg og henter dig igen. Du skal være sammen med (navn på pædagog/medhjælper), som passer på dig.”

Det vigtigste er, at barnet mærker din ro og tydelighed, samtidig med at dets følelser bliver anerkendt.

Anerkend barnets følelser

Når dit barn bliver ked af det, er det vigtigt ikke at forsøge at tale følelsen væk.

Du kan eksempelvis sige: “Jeg kan godt se, at du ikke har lyst til, at jeg går. Det er svært at sige farvel.”

På den måde viser du barnet, at det er okay at være ked af det, og at du forstår, at situationen er svær. Barnet har brug for voksne, der hjælper med at rumme de svære følelser.

Samarbejd med personalet

Personalet er en vigtig samarbejdspartner, når dit barn ikke har lyst til at komme i vuggestue.

Fortæl gerne personalet, hvordan du oplever barnets reaktioner, og spørg ind til, hvordan dit barn har det i løbet af dagen.

Finder barnet ro? Søger det kontakt til en bestemt voksen? Deltager det i leg og aktiviteter? Virker det glad og trygt i samværet med de andre børn?

Det kan være en stor hjælp at få indblik i, hvordan resten af dagen forløber. Hvis barnets modstand fortsætter, kan det være en god idé at lave en fælles plan mellem hjemmet og vuggestuen.

Skab ro og nærhed efter vuggestue

Efter en lang dag med mange indtryk kan dit barn have brug for ekstra omsorg og nærhed.

Mange små børn har brug for færre krav, tid til leg og mulighed for at være tæt på deres forældre, når de kommer hjem. En rolig eftermiddag kan give barnet mulighed for at finde ro efter dagens oplevelser.

Hvornår skal du være ekstra opmærksom?

Det er helt normalt, at børn i perioder reagerer med modstand mod vuggestuen. Men det er vigtigt også at være opmærksom på, hvordan barnet generelt har det.

Du bør være ekstra opmærksom, hvis:

● Barnet ofte er utrøsteligt i længere tid efter afleveringen.

● Barnet gennem længere tid virker utrygt eller tilbagetrukket i vuggestuen.

● Du oplever markante ændringer i barnets søvn, appetit eller humør.

● Barnet mister lysten til leg og kontakt med andre.

● Reaktionerne fortsætter over længere tid uden tegn på bedring.

Hvis du oplever nogle af disse tegn, er det vigtigt at tage dem alvorligt. Tal med personalet, og bed om en grundig samtale om barnets trivsel. Sammen kan I undersøge, hvad barnet reagerer på, og hvordan I bedst kan støtte det.

Når forældre og pædagoger samarbejder, skaber vi de bedste forudsætninger for, at barnet oplever en sammenhængende og tryg hverdag.